Gør-det-selv henvender sig til organisationer, der ønsker at gennemføre hele kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø selv med henblik på at få den størst mulige frihed til at styre og kontrollere undersøgelserne præcist som ønsket. Løsningen henvender sig til brugere, der er villige til at afsætte de fornødne ressourcer, som det kræver for at lære EPQ-systemet at kende fra bunden. Vi anbefaler Gør-det-selv til organisationer, der skal arbejde med kortlægning ofte og derfor ønsker at få et indgående kendskab til EPQ og Tre-dækkeren.
Beregn en pris med prisberegneren.


Sikkerhed har meget høj prioritet hos os, og derfor sørger vi altid for, at vores brugere og deres data er sikret bedst muligt. Vi anvender redundante servere, der er placeret i brand- og tyverisikrede lokaler. Data og oplysninger, der sendes mellem administratorer såvel som respondenter og EPQ, er krypteret, og vi tager backup af al data hver time hele døgnet til en ekstern lokation.
Med Gør-det-selv er det jer, der står for spørgeskemaundersøgelsen. I får adgang til administrationsdelen i EPQ, hvorfra I kan opsætte jeres spørgeskema og monitorere undersøgelsen. I vælger frit, hvordan jeres spørgeskema skal udformes, så I har mulighed for at tilføje jeres egne spørgsmål fx for at evaluere tilfredsheden med en ny frugtordning. Når spørgeskemaet er udformet, fastsætter I en start- og slutdato for svarfristen. Efterfølgende inviterer I jeres respondenter til at deltage i undersøgelsen via e-mail fra EPQ, der indeholder log ind-oplysninger.
Herefter kører undersøgelsen, og EPQ indsamler løbende besvarelserne fra respondenterne. I sørger for at assistere respondenter, der har spørgsmål til undersøgelsen eller besvarelsen. E-mail til påmindelse om at udfylde spørgeskemaet sendes sidst i svarperioden til alle, der endnu ikke har afleveret deres besvarelse.
Når undersøgelsen er afsluttet, har I mulighed for at danne fire forskellige rapporter: En standard-, kommentar-, matrix- og regressionsrapport. Læs mere om rapporterne under Rapporter.
Rapporterne danner grundlaget for det videre arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
EPQ giver mulighed for at distribuere standardrapporterne til alle medarbejderne. På samme fremgangsmåde som invitationen til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen kan medarbejderne få tilsendt en e-mail med deres log ind-oplysninger, så de online kan få adgang til rapporterne. Ud fra en opdeling af medarbejderne, fx et organisationsdiagram, afgør I, hvem der skal have adgang til hvad.
Hvis I vælger Gør-det-selv, har I også mulighed for at tilkøbe forskellige supportydelser til de eventuelle tvivlsspørgsmål eller problemer vedrørende opsætningen og afviklingen af jeres spørgeskemaundersøgelse, som måtte dukke op undervejs. Se mere under Priser. Desuden anbefaler vi alle, der vælger Gør-det-selv, at begynde med et af vores brugerkurser, der giver en udførlig introduktion i EPQ, så I er bedst muligt rustet til at arbejde med jeres egne undersøgelser. Er I ikke bekendte med Tre-dækker-spørgeskemakonceptet og/eller kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø, vil vi anbefale jer til at deltage på vores Tre-dækker-kursus.
Læs mere under Kurser.
EPQ er brugervenligt opbygget med overskuelige menuer og en let tilgængelig brugerflade, og overalt kan I finde små instruktionsvideoer, der hurtigt viser, hvordan I bruger systemets mange muligheder.
Med EPQ er det muligt at kombinere det elektroniske spørgeskema med en papirudgave, og i systemet kan I nemt printe jeres spørgeskema ud til alle respondenter, der ikke har adgang til en computer. Når jeres undersøgelse er afsluttet, kan I efterfølgende hurtigt indtaste svarene fra papirskemaerne, så de bliver samlet i den elektroniske udgave. Har I flere end 100 skemaer, har vi kontakt til et indskanningsbureau, som hurtigt kan skanne skemaerne, hvorpå vi sørger for at overføre data til EPQ.
Når I benytter vores system, betaler I kun for det antal respondenter, som jeres undersøgelser omfatter. Ved oprettelse får I en konto i EPQ, som I kan tanke op med kreditter og for hver respondent, der oprettes i systemet under en undersøgelse, betales én kredit. Kreditter kan frit anvendes på tværs af en kontos undersøgelser. I EPQ kan I til enhver tid se, hvor mange kreditter I har på jeres konto, og I kan let tanke flere op.
Prisen for kreditter afhænger af det antal, I ønsker at købe. Jo flere kreditter I køber, jo mere sparer I. Af samme grund anbefaler vi jer at købe 5-10 % flere kreditter, end det antal respondenter I umiddelbart kalkulerer med, for at dække udforudsete behov. Indtast antallet af kreditter - og eventuelt andre tillægsydelser - og få udregnet prisen.
|
I alt
kr. ,-
|
I har mulighed for at tilkøbe udtræk over specielle analyseelementer, fx frafaldsanalyse. Kontakt os og hør nærmere.
Vi skelner mellem support til en undersøgelse og support på grund af et teknisk problem med systemet. Førstnævnte kan du læse videre om herunder, mens det selvfølgelig er uden omkostninger at rapportere og få hjælp, hvis et teknisk problem med systemet skulle opstå.
Med mail-supporten er I sikret svar på jeres spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse. I vil typisk modtage svar inden for 3 timer (maksimalt 24 timer) mellem kl. 9 og 16 på alle hverdage. I køber adgang til supporten for en måned ad gangen.
Med vores hotline har I mulighed for at ringe alle hverdage mellem kl. 9 og 16 og få svar på jeres undersøgelses-relaterede spørgsmål. I køber adgang til hotlinen for en måned ad gangen. Der er et loft på 8 timers support.