Bestil her

Tre-dækkerkursus

Kurset omhandler professionel kortlægning af og arbejde med det psykiske arbejdsmiljø med udgangspunkt i NFA's Tre-dækker-koncept.

Underviser er

Tage Søndergaard Kristensen,

ekspert i arbejdsmiljø

Tredaekker_overview

Forudsætninger

Kurset henvender sig til rådgivere og arbejdsmiljøprofessionelle med en vis erfaring med kortlægning og rådgivning inden for det psykiske arbejdsmiljø.

Baggrund

Det mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er ét blandt tre i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs Tre-dækker-koncept. Arbejdet på dette spørgeskemakoncept specifikt til kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø startede tilbage i 1997 på det daværende Arbejdsmiljøinstitut (AMI). Siden hen er konceptet blevet revurderet med nye dimensioner og spørgsmål, og konceptet har opnået stor anerkendelse i såvel ind- som udland. Konceptets styrke er det videnskabelige fundament samt dets dokumenterede succesfulde brug i praksis.

Det mellemlange skema består af 87 spørgsmål fordelt blandt 28 dimensioner. Skemaet henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, som ønsker at komme grundigt omkring de psykiske arbejdsmiljøområder. For at kunne forstå og bruge skemaet korrekt kræver det en god og grundig indsigt. Det skal dette kursus ruste brugerne til.

Formål

Kursets formål er at gøre deltagerne fortrolige med spørgeskemaets baggrund, udvikling, opbygning, indhold og fortolkning. Efter at have gennemgået kurset kan deltagerne anvende Det mellemlange spøgeskema på en fuldt ud professionel måde i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads.

Indhold

Psykisk arbejdsmiljø: De vigtigste begreber og teorier

Hvad er de vigtigste begreber til forståelsen af det psykiske arbejdmiljø? Hvilke konsekvenser af positiv og negativ art har det psykiske arbejdsmiljø for lønmodtagere? Hvilke nye trends er på vej?

Metoder i undersøgelser og kortlægning inden for det psykiske arbejdsmiljø

Spørgeskemaer er en af mange metoder til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Hvilke andre metoder er til rådighed, og hvordan spiller disse metoder sammen?

Dimensioner og spørgsmål

I NFA's skema er der dimensioner inden for følgende hovedkategorier:

  • Krav i arbejdet
  • Arbejdets organisering og indhold
  • Samarbejde og ledelse
  • Værdier

Dertil kommer trivsel, velbefindende og helbred. De forskellige dimensioner og deres samspil vil blive gennemgået.

Hvordan man udregner og fortolker scores i skemaet

I skemaet udregnes resultaterne kvantitativt, således at man kan sammenligne med andre grupper og med tidligere undersøgelser. Principperne herfor vil blive gennemgået og diskuteret.

Formidling af resultaterne: Gyldne regler og faldgruber

Resultaterne af en kortlægning skal kunne forklares, således at brugerne får en klar forståelse af resultaterne. Endvidere skal der ske en tilbageoversættelse til den konkrete kontekst. Det er vigtigt, at en kortlægning ikke får præg af en karakterbog. Principperne herfor vil blive diskuteret.

Fra kortlægning til handling. Hvordan omsættes resultaterne til forbedringer?

Mange virksomheder har problemer med at komme fra kortlægning til handling. Også på dette punkt er der nogle oplagte faldgruber, som vil blive diskuteret. Desuden vil kurset omfatte en demonstration af vores webbaserede program EPQ, som kan bruges til elektronisk at udføre kortlægninger.

Hvis det er muligt, vil kurset indbefatte en præsentation af, hvordan Nykredit-koncernen brugte Tre-dækkeren til at kortlægge deres arbejdsmiljø og formåede at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø væsentligt.

Materialer

Alle relevante materialer, slides osv. udleveres første kursusdag. En del af kurset tager udgangspunkt i et opslagsværk om Tre-dækkerens dimensioner mm. Et eksemplar udleveres til kursister.

Flere eksemplarer, til udlevering til fx ledere i forbindelse med undersøgelser, kan bestilles på sidste kursusdag eller senere rekvireres fra MT Arbejdsmiljø.

Underviser

Tsk
Tage Søndergaard Kristensen
Mag.scient.soc, Dr.med., tidl. professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Nu selvstændig i Task-Consult.

Praktiske informationer

Bestil her

Kurset koster:

kr. 7.995,- plus moms (inkl. forplejning, ekskl. overnatning),

og forløber over 2 dage (første dag kl. 10-17, anden dag kl. 9-17)

Ha' én at dele oplevelsen med, så I kan gå to og to. Tag en fagfælle/kollega/ven med for kun kr. 5.995,-

Deltagerbegrænsningen er sat til 14 deltagere, og vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der er mindre end 8 tilmeldte ved tilmeldingsfristen.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret omkring vores kurser.

Kursusgange

2010

Maj

Uge 20: 20.-21. maj
Denne kursgang er vel afholdt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig orienteret om kommende kurser eller , hvis I er interesserede i et tilpasset kursus om psykisk arbejdsmiljø, trivsel og/eller social kapital i jeres organisation eller virksomhed.