Kortlægningsfasen er en forudsætning for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er nemlig i denne fase, at I finder ud af, hvordan det står til med trivslen på arbejdspladsen, og hvor skoen eventuelt trykker. Fasen er helt central, idet succesen af kortlægningen afgør, om I får afdækket de væsentligste problematikker på netop jeres arbejdsplads. Det er derfor en god idé at stille jer selv de vanskelige spørgsmål og være åbne over for svarene, når de er samlet ind. En god kortlægning afdækker desuden både arbejdspladsens problemer og succeshistorier.

Arbejdet med at forbedre/bevare det psykiske arbejdsmiljø er langt mere end en kortlægning. Kortlægningsfasen er en vigtig del af processen, men der ligger både arbejde og overvejelser før og efter. Inden kortlægningen sættes i gang - i det der ofte kaldes fase nul - bør I blandt andet gøre jer overvejelser om, hvor højt I prioriterer det psykiske arbejdsmiljø, hvor mange ressourcer I vil afsætte til forløbet, og om der er tilstrækkeligt med kompetencer til rådighed.

Efter kortlægningen, når data er analyseret, er det nødvendigt at foretage en prioritering af, hvilke af de fremkomne problematikker, som I vil vælge at arbejde med. På baggrund af jeres valg kan I derefter sætte gang i arbejdet med at udarbejde handlingsplanerne for det praktiske arbejde med at forbedre trivslen (se figuren ovenfor).

En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skulle gerne føre til forbedringer i den anden ende, og på netop dette punkt går mange organisationer i stå i deres arbejde. Et håndgribeligt værktøj som fx et spørgeskema findes ikke på samme måde, når det kommer til det praktiske arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det skyldes blandt andet, at arbejdspladser er meget forskellige med hensyn til medarbejdere, ressourcer mm., og at der findes mange måder at nå frem til samme mål.

Overordnet er det dog en god idé at sørge for, at trivselsarbejdet går ordentligt til. Medarbejderne vil foretrække at blive inddraget i hele forløbet, og alle beslutninger bør meldes klart og tydeligt ud. Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø skal endvidere tænkes ind som en del af hverdagen i stedet for at være forbeholdt arbejdsgrupper og specialister, og ledelsen skal vise, at der er vilje bag handlingsplanerne.

Vi anerkender, at arbejdet før, under og efter kortlægningen er meget vigtigt for at kunne forbedre arbejdsmiljøet. Derfor afholder vi kurser og har udgivet en vejledning, som skal ruste jer til at varetage dette arbejde.

Læs videre om kortlægningsmetoder.

Har du styr på metoderne, kan du læse om Tre-dækker-spørgekonceptet eller vores produkter og ydelser, og hvordan de kan hjælpe jer med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.