MT Arbejdsmiljøs produkter og ydelser bygger på det forskningsbaserede og internationalt anerkendte spørgeskema-koncept "Tre-dækkeren". Det nationale benchmark og de grundigt udarbejdede spørgsmål til forskellige målgrupper er blot nogle af fordelene.
Hvis I har besluttet jer for at anvende et spørgeskema til at kortlægge arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø, skal I være opmærksomme på, at der findes to grundlæggende tilgange. I kan enten vælge et gør-det-selv-koncept, hvor I selv opsætter spørgeskemaet fra bunden og tilpasser det jeres egne behov, eller I kan vælge et standardiseret spørgeskemakoncept, der er klar til brug. Forskellen på de to typer skemaer ligger hovedsageligt i ressourceforbruget, det kræver at opsætte skemaet, og i tilpasningsmulighederne. I det følgende vil vi fokusere på Tre-dækkeren, som er et standardiseret spørgeskemakoncept.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en selvstændig forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet. NFA skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
NFA er også et nationalt center for arbejdsmiljøforskning. Det betyder, at instituttet udfører strategisk forskning og medvirker til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning. Desuden skal NFA overvåge den internationale arbejdsmiljøforskning og miljøudviklingen i ind- og udland.
Du kan læse mere om NFA og deres arbejde på:
Har I spørgsmål, kommentarer, eller er I interesserede i at høre nærmere om vores produkter og ydelser?
Tøv endelig ikke med at skrive til:
eller ringe på
Vi tilbyder Totalservice, Gør-det-selv, kurser og en udgivelse. Alt sammen skal hjælpe jer i kortlægningen af og arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
Læs meget mere under Produkter og ydelser.
Hos MT Arbejdsmiljø har vi udviklet vores onlinebaserede spørgeskemasystem, EPQ, på baggrund af spørgeskema-konceptet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (se boksen til højre). I daglig tale kaldes skemaet for Tre-dækkeren, og arbejdet med at udvikle det begyndte i 1997 på det daværende Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). I 2006 blev skemaet revurderet i forbindelse med kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø i 2004-5, hvor endnu flere områder af arbejdsmiljø og spørgsmål blev tilføjet. Resultatet er blevet et spørgekoncept specifikt målrettet kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø, og det anvendes i dag på et utal af danske arbejdspladser.
Tre-dækkerens styrke ligger blandt andet i muligheden for at lave relevante og anvendelige sammenligninger for jeres organisation. Når I har indsamlet jeres data, har I mulighed for at sammenligne organisationens forskellige afdelinger og se, hvordan hele organisationen scorer i forhold til landsgennemsnittet for samtlige lønmodtagere i Danmark, et såkaldt benchmark.
Umiddelbart kan det være svært at forstå, hvorfor man har brug for et benchmark – som fx det nationale gennemsnit. Det er imidlertid en erfaring, at det kan være vanskeligt at tolke spørgeskemaresultater ”ud i den blå luft”. Hvis fx 20 % er stressede, vil de fleste straks spørge: ”Er det godt eller skidt?”. ”Hvordan ligger andre arbejdspladser?”. Kun hvis man har relevante sammenligningsmuligheder, er det muligt at foretage en fornuftig vurdering af resultaterne.
Der er mulighed for at anvende mange forskellige benchmark. Man kan anvende det nationale gennemsnit, et branchegennemsnit, et gennemsnit for et bestemt fag eller virksomhedens gennemsnit. Umiddelbart er der mange, der foretrækker et benchmark fra en "relevant" gruppe. For eksempel vil en bank nok spørge, om den ikke kan blive sammenlignet med andre banker. Dette kan være en udmærket ide, hvis banken vil vide, hvordan den ligger i forhold til sin egen branche.
Man skal dog gøre sig klart, at man, ved at sammenligne sig med en "relevant" gruppe, automatisk har ”dømt” halvdelen af alle banker til at score dårligere end gennemsnittet på alle de målte dimensioner. Dette betyder, at bankerne ikke bliver klogere på deres egen branche. Hvis bankerne fx ligger meget flot med hensyn til dimensionen "Indflydelse i arbejdet", så vil de med et branchegennemsnit som benchmark pludselig have skabt problemer på halvdelen af arbejdspladserne, selv om de faktisk ligger rigtig fint i forhold til resten af landet.
Omvendt kan man også komme til at overse problemer, hvis man anvender et lokalt benchmark. Hvis fx sygeplejersker sammenligner sig med andre sygeplejersker, så vil de overse, at de alle sammen ligger enormt højt med hensyn til de såkaldte ”Følelsesmæssige krav”. Halvdelen af dem vil således let komme til at "overse" en belastning, som det kan være fornuftigt at forholde sig til.
Det er med andre ord vigtigt at kunne vælge et relevant benchmark, og et fornuftigt valg kræver omtanke. Ofte kan man blive klogere af at anvende flere benchmark, fx både et landsgennemsnit og et samlet gennemsnit for hele organisationen.
Hertil er Tre-dækkeren et yderst velegnet, effektivt og gennemprøvet værktøj.
Spørgsmålene i Tre-dækkeren er grundigt udvalgt af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ud fra et bruttospørgeskema afprøvet på 4.732 respondenter. Bruttospørgeskemaet blev bygget op af flere spørgsmål, end I finder i Tre-dækkeren, med det formål at teste, hvilke spørgsmål, der fungerede bedst. Hvert spørgsmål er blevet analyseret i forhold til nabospørgsmålene i sin dimension, og lavtscorende spørgsmål er efterfølgende blevet kasseret. Resultatet er blevet et præcist og pålideligt koncept med entydige og let forståelige spørgsmål, der har relevans på de fleste arbejdspladser.
Tre-dækker-konceptet har fået sit navn på baggrund af de tre spørgeskemaer, det består af. De tre skemaer er af forskellig længde og har hver deres målgruppe for øje. Det korte skema henvender sig til organisationer (fx i forbindelse med APV), Det mellemlange skema henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle (fx konsulenter, HR-ansvarlige mm.) og Det lange skema benyttes til forskning.
Få nærmere detaljer under Tre-dækkerens 3 skemaer. Siden indeholder en oversigt over og sammenligning af de tre skemaer samt links, så du kan hente skemaerne.
Skemaet har et solidt videnskabeligt fundament, og forskningsmæssigt benyttes det i mange lande over hele verden. Konceptets dokumenterede succesfulde brug i praksis har gjort det internationalt anerkendt, og som en følge heraf er det oversat til en lang række sprog. Tyskland, Sverige, Norge, England, Spanien, Japan og Kina er alle eksempler på lande, hvor skemaet anvendes.
Læs mere om vores produkter og ydelser eller specielt vores Tre-dækker-kursus, som kan hjælpe jer med at kortlægge - og klæde jer på til at arbejde med - det psykiske arbejdsmiljø via Tre-dækkeren.
