Der findes flere metoder til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø, og der er fordele og ulemper ved dem alle. Her gennemgår vi to overordnede metoder baseret på henholdsvis spørgeskemaer og dialog. Det er ikke et spørgsmål om blot enten eller. Kend jer selv, og find den fremgangsmåde, der passer til jer.
Har I spørgsmål, kommentarer, eller er I interesserede i at høre nærmere om vores produkter og ydelser?
Tøv endelig ikke med at skrive til:
eller ringe på
Vi tilbyder Totalservice, Gør-det-selv, kurser og en udgivelse. Alt sammen skal hjælpe jer i kortlægningen af og arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
Læs meget mere under Produkter og ydelser.
Når beslutningen om at gøre en indsats for at forbedre og/eller vedligeholde trivslen på arbejdspladsen er taget, er det næste skridt at vælge, hvilken metode og tilgang I vil anvende til kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø. Inden I træffer et valg, kan det være en god idé at klarlægge en række aspekter vedrørende arbejdspladsen, fx: Har I meget forskellige medarbejdergrupper eller afdelinger? Hvor mange ressourcer har I til trivselsarbejdet? Hvilke tidligere erfaringer og præferencer har I? Jo bedre I kender jer selv, jo bedre et valg af metode kan I foretage.
I det følgende gennemgår vi et par af de metoder, der findes til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø samt deres fordele og ulemper.
En spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø er en kortlægning gennem besvarelse af en række spørgsmål om trivsel – ofte anonymt. Spørgeskemaer er velegnede til arbejdspladser med mindst 20 ansatte. Der findes versioner, der kan gennemføres både på papir og elektronisk. De elektroniske kan nemmere efterbehandles og omsættes til en visuel præsentation, der viser gennemsnittet af svarene. Vær opmærksom på, at det kræver en høj svarprocent, hvis resultatet skal være brugbart for det videre arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. En tilfredsstillende svarprocent ligger over 60 %.
En spørgeskemaundersøgelse er, når alt kommer til alt, kun en kortlægning. Den skal altid opfølges af en proces, hvor data fra undersøgelsen bearbejdes, fortolkes og omsættes til handling. Spørgeskemaundersøgelser kan med fordel suppleres med dialog både i forbindelse med tolkning og forståelse af resultater og i forbindelse med input til løsninger.
Dialogmetoder er betegnelsen for de metoder, der på den ene eller anden måde er kendetegnede ved, at medarbejderne mødes i et struktureret forum om en fælles samtale. Her får alle lov at give udtryk for deres egen opfattelse af trivslen på arbejdspladsen og lytte til kollegaernes. Ved at fokusere på løsninger og positive erfaringer i tæt sammenhæng med arbejdspladsens ressourcer, lægges der vægt på en konstruktiv og fremadrettet tilgang til det psykiske arbejdsmiljø.
Nogle metoder har en forhåndsfokusering på bestemte emner. Andre er helt åbne i deres tilgang til kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø. Hvor spørgeskemaer kun rummer kortlægningsfasen, kommer dialogmetoderne generelt længere frem i processen med at prioritere og indhente løsningsforslag. Kortlægning og prioritering sker i fællesskab mellem medarbejdere og ledelse, og ideen er, at dette skal skabe engagerede og motiverede deltagere.
Som regel vil det ikke være et spørgsmål om "enten eller", men om "både og", når man skal vælge metoder. Mange vælger at kombinere spørgeskemaundersøgelsen med en mere dialogbaseret metode for et mere nuanceret billede af arbejdspladsens psykiske arbejsmiljø. Spørgeskemaet giver med sine fordele af bl.a. anonymitet og benchmarking et fast, fælles fundament at tale ud fra, som kan sammenholdes med jeres egen opfattelse af, hvad der er problematisk. Samtidig kan årsagerne til eventuelle problemer, afdækket i spørgeskemaundersøgelsen, findes og diskuteres.
Læs mere om det standardiserede, forskningsbaserede Tre-dækker-spørgekoncept eller vores produkter og ydelser, som via blandt andet en spørgeskemaundersøgelse med letforståelige rapporter kan lægge et godt fundament for det videre arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet.
